Projekter i dansk:
Projekter i dansk:
Projekt i 1.z efterår 2003:
Rammen skabes
Et projekt vil typisk have et overordnet emne, som læreren
enten på forhånd har bestemt eller som klassen og læreren finder frem til i fællesskab.
Indledende fase A: 1. tekstlæsning 2. lærer – og elevoplæg 3. grupper dannes og emner besluttes
1) af Runestenenes samfund - runeindskrifter
2) af Claus Deleurans Danmarkshistorie + Pjece fra Moesgaard om runesten
3) af SKALK: Hjørrungavåg
4) af UD&SE:”Stemmer fra fortiden.”
5) Saxo: Rolf Krake
6) Vølvens spådom
7) Ravnkel Frøjsgodes saga
8) Film: Den fredløse (GisleSurssønssaga)
9) bd.1: Jyske lov
10) Folkevise: Hævnersværdet
11) Internettet: Bayeuxtapetet
Det faglige aspekt
For at man kan arbejde kvalificeret med et projekt, kræver det en viden om projektemnet på forhånd. I som elever skal have noget fagligt “input”, inden I bliver sat til, selv at arbejde videre med emnet i grupper. Dette input får klassen typisk ved, at læreren og evt. eleverne holder foredrag/oplæg om det overordnede emne samt ved almindelig klasseundervisning, hvor eleverne læser om og arbejder med emnet med udgangspunkt i diverse lærebøger.
Når input-fasen nærmer sig sin afslutning, inddeles eleverne i grupper, der beskæftiger sig med hver deres delemne. Måske har man allerede i input-fasen fundet ud af, hvilket emne man gerne vil beskæftige sig mere indgående med. Ellers kan det være en god idé, at klassen og læreren i fællesskab laver en brainstorm med associationer til emnet og taler om, hvilke problemstillinger emnet indeholder. Elevernes associationer kan derefter systematiseres vha. en mindmap på tavlen. Derefter kan man diskutere, hvilke delemner de enkelte grupper kan tage op.
 | Den produktansvarlige |
- sørger for produktet og er resultatorienteret
- sørger for, at gruppen holder sig til emnet, at der bliver skrevet noter og produceret oplæg
- har overblik over, hvad I skal nå
- har styr på, hvad der allerede er blevet lavet, hvad I mangler og sørger dermed for, at arbejdet fungerer effektivt i forhold til målet
- holder orden i papirer og materialer – for eksempel i projektmappen
- sørger for, at der bliver skrevet dagsordner og referater.
Den procesansvarlige
- sørger for processen, organiserer arbejdet og planlægger tidsforbruget
- holder styr på gruppen og fordeler taletid i gruppen
- laver mindmap over de diskussioner, I har i gruppen
- sørger for, at der er en plan til næste gang, samt at det bliver aftalt, hvad I skal lave og hvem der har hvilke opgaver.
Skal der etableres regler gruppens medlemmer imellem?
Hvad kræver et velfungerende gruppearbejde egentlig udover en faglig interesse? Hvilke regler skal gælde? Nedenfor er nævnt et antal regler. Diskuter, hvilke af dem, der skal gælde i jeres gruppe. Eller er det måske helt andre?
- Man kommer til tiden
- Man sørger for at lave sit hjemmearbejde
- Man holder mund, når andre taler
- Man bidrager til et godt arbejdsklima
- Man er åben over for gruppens øvrige medlemmer og danner ikke kliker.
Fase B:
Problemformulering: Skriv en foreløbig arbejdstitel
Arbejdsopgaver: Grupperne finder materiale og laver en disposition
Projektmappe: hver gruppe laver a) en arbejds- og tidsplan, b) beskrivelse af medlemmernes arbejdsopgave og c) en rapport over gruppens arbejdsproces.
Gruppens endelige produkt påbegyndes og endelig titel formuleres.
Gennemførelse og færdiggørelse af formulerings- og skriveprocessen.
Når man arbejder med større projekter og i større grupper er det vigtigt, at alle ved præcis, hvordan opgaven skal opbygges, hvad der er den røde tråd gennem opgaven og hvilke ”problemer” I sætter jer for at arbejde med.
Hvis læreren udleverer en problemformulering er der gjort et stort stykke arbejde for jer, men hvis I selv definerer en problemformulering kan I lægge lige netop den vinkel på stoffet, som I synes er mest spændende.
Det kræver omvendt, at man er god til at undre sig, stille spørgsmål til stoffet der ikke kan besvares ved at slå op på side 21, kunne se hvor stoffet kaster nogle problemstillinger af sig, som ikke umiddelbart kan løses. Jo mere man arbejder med problemformuleringen, jo længere tid man bruger på at diskutere muligheder, problemer og paradokser, desto lettere bliver det at komme i gang med selve arbejdet.
En god problemformulering udfordrer jeres faglige ståsted.
Det er en større udfordring at gennemtænke, hvordan man skal lave en
forsøgsopstilling end at lave en forsøgsopstilling efter bogen i de
naturvidenskabelige fag. På samme måde er det en større udfordring at
analysere en tekst end at give et referat af den i de sproglige eller
samfundsvidenskabelige fag. Viden er ikke bare viden! I alle fag er der tale om
viden på forskellige niveauer:
At redegøre er at beskrive og gengive indhold. I dansk og engelsk svarer dette til at referere f. eks. en novelle.
At analysere vil sige at ”skille emnet ad”, at
sortere, definere enkeltelementer, at finde sammenhænge og modsætninger osv.
Analysen kan munde ud i en syntese, hvor en samlet forståelse udtrykkes –
delene ’sættes sammen igen’. I dansk er det ofte målet for læsningen af
en tekst, at man gennem en analyse når frem til en fortolkning af teksten. I en
matematikopgave kan det være, at man skal analysere problemstillingen for at
kunne løse opgaven.
At vurdere handler om at besvare spørgsmålene:
Hvad skal vi stille op med denne tekst eller viden? Hvad skal vi mene om
indholdet og budskabet? Hvad kan vi bruge det til? Vurderingen foregår oftest
som diskussion og perspektivering.
Forskellige fag bruger forskellige begreber om
vidensniveauer, men begreberne sigter mod samme progression, og i alle tilfælde
må man beherske de lavere niveauer, for at skabe sig viden på de øvre
niveauer. Viden om sammenhænge kræver viden om enkeltdele. På samme måde kan
man ikke gøre rede for en argumentation, hvis man ikke forstår de enkelte
argumenter. Viden om overordnede sammenhænge eller en analytisk viden forudsætter
ligeledes, at man behersker fx de fysiske love (sammenhænge) eller man kan
finde sammenhænge i måden, hvorpå en tekst er bygget op. Viden på dette
niveau handler ikke kun om forståelse, men også om strukturer. Arbejdet med
denne form for viden er sværere, mere krævende men også sjovere – mere
udfordrende.
Det højeste niveau sigter mod
evnen til at sammenfatte løsningen på de problemer, man har arbejdet med, at
kunne perspektivere sit fokus eller vurdere det i forhold til en større helhed.
På dette niveau kan man også tale om at overskride den viden eller de
strukturer, man har arbejdet med, ved at kaste et kritisk blik på fx de
metoder, undersøgelser eller love man har anvendt, ved at finde fejlkilder i
forbindelse med forsøg eller den viden, man har behandlet.
Det er en god idé at have en projektmappe, hvor alt skrives ned: Dagsordner for møder, mødereferater, organisering og uddelegering af arbejdsområder for den enkelte dag, evt. spørgsmål til læreren(e).
Et mødereferat kan se således
ud:
|
Ved
mødets start: Der
laves en dagsorden og vælges en ordstyrer og en referent. Mødetid
og mødedeltagere noteres. Under
mødet: Hvem
har lavet hvad i dag/i går? Resultat
af (gårs-)dagens arbejde i stikord! Hvilke
problemer er der opstået? Hvilke
problemer skal afklares (hvem og hvordan)? Hvad
skal vi hver især nå indtil næste møde? Hvorledes
ser tidsplanen ud? Er
der orden i projektmappen? Har
vi brug for lærerhjælp og til hvad? Ved
mødets afslutning: Oplæsning af dagens referat og evt. rettelser. Hvornår afholdes næste møde? Sluttidspunktet for mødet noteres. |
Liste med ideer til litteratur:
Det skriftlige arbejde skal fylde mindst 5 sider (der tæller for 2 stile). Hvert gruppemedlem skriver et afsnit og skriver det under som bevis for forfatterskabet. Indledning og afslutning skrives i fællesskab. Projektopgaven afleveres fre.d.12.dec.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Tidligere projekter:
Skriftligt arbejde i 2.b foråret 2002:
1. Klassen påbegynder arbejdet med en VANDREBOG. Hver elev SKAL skrive - fuldstændig frit fra leveren - også genren er fri - mindst 1 side i bogen som går på skift hele tiden. I hver dansktime læser forfatteren sit opus højt for klassen.
2. Der arbejdes med kortere skriftlige fremstillinger ud fra sproglige analyser af særligt udvalgte forfattere. Arbejdet skulle give mindre bundethed af den traditionelle stileform og træne skarpere sprogbevidsthed og ideelt åbne for måske mere lystbetonet skrivearbejde.
Tekstlæsning foråret 2002:
A) tekster fra renæssancen - et mindre periodeforløb bestående af følgende tekster:
1. Gallilei: af Brev til Kepler, og af Brev til Mark Welser,af Pederlaales ordsprog, M. Luther: af Om klosterlivet, af Den Lille Katekismus, Puer natus in Bethlehem, Den gamle christelige dageuise, af PederPalladius' Visitatsbog (i Falkenstjerne bd.1)
2. Fra "Inden turen går til Firenze" læses: Petrarca: sonet, Buonarotti: sonet, Marino: sonet. Bystaten Firenze, Fransiskanerne, Frans af Assisi, Dies Irae,Dominikanerne, af Rosens Navn, Dante - af Den guddommelige komedie, Markedsøkonomien, Boccaccio - af Decameron.
arb.form: alm tekstlæsning.
B) materiale om Firenze - dens historie, udvikling, geografi, kunst, arkitektur, seværdigheder:
Arb.form: gruppearbejde med henblik på præsentation for klassen, mens vi er i Firenze.
Startside