Dansk
periodeoversigt:
Dansk
periodeoversigt:
(De fleste eksempler er fra Litteraturudvalg 1-6)
10.000 fvt. Sikre spor af mennesker i Danmark. Grove pilespidser fundet.
8.000 fvt. Der er bopladser i Danmark.
3.000 fvt. Der er landbrug i Danmark.
3.000 fvt. Døde begraves i runddysser, langdysser eller jættestuer.
1500 fvt. Bronzealderen. Døde begraves i kæmpehøje og egekister (Egtvedpigen). Helleristninger på sten viser noget om tidens kultur.
400 fvt. Jernalderen. Landsbyer er fundet. Der laves både af udhulede træstammer. Større både er også fundet (Hjortspringbåden, 19 m lang). En hedensk gudetro er etableret (Tor, Odin osv.)
1-400 Romersk jernalder. Der modtages kulturpåvirkning fra Romerriget.
200-500 Det ældre runealfabet (24 bogstaver) bruges som magisk beskyttelse på våben og brugsgenstande.
ca. 400 De to guldhorn. De er belagt med runer og menneske- og dyrefigurer.
ca. 700 Det yngre runealfabet (16 bogstaver) bruges på sten til minde om store mænd.
800-1050 Vikingetid. Byerne Hedeby og Slesvig er vigtige handelsbyer. Der er et møntsystem.
ca. 800 Kong Godfred bygger en vold ved Danmarks sydgrænse.
826 Munken Ansgar kommer til Danmark. Han får ikke omvendt mange.
870-930 Island befolkes af norske høvdinge (landnamstiden).
930 Island indfører et Alting. Den statslige struktur fortsætter dog med at være meget løs.
ca. 940 Gorm er konge i Jelling.
ca. 985 Gorms søn, kong Harald Blåtand, dør. Harald Blåtand sætter en sten over sin far og mor i Jelling. På den ene sider er skrevet med runer, at Harald Blåtand var konge, og at han kristnede danskerne.
985 Erik den Røde slår sig ned i Grønland.
1000 Kristendommen indføres i Island ved en altingsbeslutning.
1000-1050 Kristendommen sejrer i Danmark.
1000-1100 En højtudviklet skjaldekunst udvikles i det vestnordiske område, dvs. Island og Norge.
Eksempel:Eigil Skallagrimsson: Sønnetabet.
1014-1035 Knud den Store konge. Hans rige består af Danmark og England og i perioder også af Norge.
1050-1536 Den katolske tro er en væsentlig kulturel faktor i Danmark. Der skrives mange tekster på latin. Latinske bogstaver fortrænger runerne.
1100-1250 2.000 kirker bygges i Danmark.
ca. 1140 Roskildekrøniken, skrevet på latin. En historisk beretning om danske konger.
ca. 1200 Svend Aggesøn skriver en danmarkshistorie på latin. Den dækker perioden fra kong Skjold (sagnkonge) til 1185.
ca. 1200 Saxo: Danernes Bedrifter (Gesta Danorum), skrevet på latin. Den dækker perioden fra sagntiden til 1185.
1241 Jyske Lov, skrevet på dansk. (Derudover fandtes Sjællandske Lov og Skånske Lov. Alle er skrevet på dansk).
1200-1300 De islandske sagaer og anden litteratur nedskrives i Island.
Eksempel: Snorri Sturluson: Heimskringla. Ravnkel Frøjsgodes saga.
1262 Island ophører som selvstændig stat og går ind under den norske konge.
1282 Danehoffet i Nyborg. Landets store herremænd tvinger kongen til at underskrive en håndfæstning: Kongen skal mødes med herremændene en gang om året, kongen skal overholde landets love, ingen må fængsles uden lov og dom. Alle konger frem til 1660 (enevælden indføres dette år) tvinges til at underskrive lignende håndfæstninger.
1200-1350 Folkevise (balladen)
Typer: 1. Riddervise (eksempel: Ebbe Skammelsøn).
2. Historisk vise (eksempel: Dronning Dagmars død).
3. Tryllevise (eksempel: Elverskud).
4. Kæmpevise.
Strofeform: a) To-linjet med ét eller to omkvæd (den ældste).
b) Fire-linjet med ét omkvæd.
Omkvæd: Findes i alle ægte folkeviser. Det angiver oftest stemningen og fortæller om handlingens resultat.
Funktion: Vise til dans. En forsanger synger teksten, og de dansende synger med på omkvædet. Kædedans.
Placering: Visen tilhører adelen (overklasse) og omtaler dens liv.
Aldersbestemmelse af Folkeviser:
a)
Ældre: Mørkt livssyn.
Det onde sejrer. Dramatisk handling. Få beskrivelser
Eksempel: Torbens Datter.
b)
Mellem: Skiftevis sejr til Gud og det
onde. Kristendom og overnaturlige væsner begge til stede. Dramatisk
handling. Lidt mere beskrivelse.
Eksempel: Harpens Kraft.
c)
Ung: Kristendom
og menneske sejrer. Det onde til stede, men uden kraft. Lidt mindre
dramatik. Mange beskrivelser - især af klæder.
Eksempel: Elverhøj.
Historie: 1350-1550: Glemt af adelen - bruges af borgere.
1550-1750: Nedskrives af adelen i poesibøger (fx Hjertebogen).
1850-1975: Udgives i videnskabelig udgave, Danmarks Gamle Folkeviser.
Stil: Episk (fortællende) og dramatisk. Visestart in medias res. Meget lidt billedsprog. Mange klicheer (stereotype udtryk) (fx så væn en mår, red sig under ø, så vide, stolten ganger, hviden hånd, røde guld). Lille ordforråd. Forældede ordbøjninger (fx hviden hånd). Forældede ord (fx rimen faldt på = der faldt dug). Hyppige bogstavrim (fx glæde og gammen).
Rim:
2-liniet: De to linjer har enderim (fx færd-sværd) (a a).
4-liniet: Anden og fjerde linje har enderim (fx blive-skrive) (a b c b).
Rytme:
Kun trykstærke stavelser tælles, tryksvage stavelser bruges i vilkårligt
antal (knittelvers).
2-liniet: 4 tryk i hver linje (4-4).
4-liniet: 1. og 3. linje har 4 tryk, 2. og 4. linje har 3 tryk (4-3-4-3).
1332-1340 Hele Danmark pantsat til de tyske fyrster grev Gerhard (Gert) og grev Johan. De tager pantet i besiddelse. Danmark er uden konge.
1340 Niels Ebbesøn dræber grev Gerhard (Gert) i Randers. Ved et storpolitisk forlig besluttes det, at Danmark igen skal have en konge (Valdemar Atterdag).
1348-1350 Den sorte død. 33% af Europas befolkning dør af pest.
14. årh. På grund af ugunstige tider opgiver talrige bønder at være selvejere. De tager i stedet deres gård i fæste hos en herremand eller hos kirken, og de opnår derved en beskyttelse.
14. årh. Peder Låle: Ordsprogssamling. En stor samling af ordsprog på latin og dansk. Har været brugt som skolebog.
1380-1814 Danmark og Norge forenet i et rigsfællesskab.
1389-1448 Danmark, Norge og Sverige forenet i et rigsfællesskab (Dronning Margrethe d. 1.)
ca. 1420 København bliver landets vigtigste by.
ca. 1440 Gutenberg i Tyskland opfinder bogtrykkerkunsten.
15. årh. Vornedskabet indføres: En jordejer, som har bønder i sit værn (vorned), kan forlange, at gården ved bondens død overtages af bondens nærmeste arving. Bønderne skal udføre arbejde (hoveri) for jordejeren.
1448 Sverige forlader rigsfællesskabet med Danmark og Norge.
ca. 1470 Rimkrøniken, skrevet på dansk af en munk. Den dækker perioden fra sagntiden til ca. 1470.
1479 Københavns Universitet oprettes med pavens tilladelse. Teologi er det vigtigste fag.
1495 Første bog trykkes på dansk (Rimkrøniken).
ca. 1500 Den katolske kirke i Danmark ejer ca. 1/3 af al jord.
1536 Reformationen. Danmark forlader katolsk tro og antager protestantisk tro. Tiden præget af diskussioner omkring religion og undervisning. Kongen bliver kirkens overhoved, og han bliver ejer af kirkens jord. Betydningsfulde personer: Hans Tavsen, Peder Palladius.
Eksempel: Peder Palladius: Visitatsbog.
1550 Første Bibel på dansk. (Et eksemplar ligger på Koldinghus).
1569 Første officielle salmebog: Hans Thomissøns Salmebog.
1550-1600 Skolekomedie. En del latinskoler (gymnasier) opfører skuespil for offentligheden. Teksterne er skrevet af latinskolelærere.
16. årh. Der findes næsten ikke flere selvejerbønder.
1563-1570 Den nordiske syvårskrig.
1618-1648 Trediveårskrigen.
1625-1629 Dansk deltagelse i trediveårskrigen (Christian d. 4.) Stort dansk nederlag.
1630 Moderne rytme indføres i danske digte (folkevisens knittelvers forlades). Rytmen retter sig efter ordtryk, og der bliver regelmæssig vekslen mellem trykstærk og tryksvag stavelse. Man går samtidig i gang med at forbedre og berige det danske sprog, så det kan leve op til krav om en mere forfinet litteratur.
1630-1700 Barok. Teksterne er fyldt med kraftige stileffekter, ofte koncentreret ophobning af effekter. Stor brug af metaforer (billeder). Omskrivninger foretrækkes (Neptuns bolig = havet). Overdrivelser normale (syndebjerge ligger på mine lystbøjede skuldre). Det prydende tillægsord anvendes (den grene-nakked hjort knejs-halsed stod). Gentagelsen hyppig. Antitesen (modsætningen) er afholdt (sorg og glæde). Udråb er hyppige. Retoriske spørgsmål spiller stor rolle.
Livssyn: Man er dybt religiøs, holder strengt på den protestantiske tro, afviser kategorisk enhver anden form for religiøsitet end den officielle. Digtningen priser det enevældige kongedømme.
Eksempel: Kingo: Hver har sin skæbne og Ked af Verden og kær af Himlen.
1657-1660 Danmark i krig med Sverige. Dansk nederlag, og man må bl.a. afgive følgende til svenskerne: Skåne, Halland og Blekinge. (Svend Gønge er med i denne krig).
1660-1849 Enevælde. Kongen får absolut magt gennem et statskup. Arvefølgelov indføres af kongen.
1683 Danske Lov udstedes af kongen. Første lov, som gælder for hele Danmark. (Før havde man landskabslove for hver region, fx Jyske Lov).
1683 Ensartet mål og vægt indføres i hele landet.
1699 Ny officiel salmebog. Ca. 1/3 af salmerne er skrevet af Thomas Kingo.
1700-1760 Klassicisme (oplysningstid): Afklaret og enkel stil. Gammel græsk og latinsk stil efterlignes. Det symmetriske og velordnede karakteristisk. Det følelsesmæssige klart styret af fornuften. Moraliserende og belærende. Digtningen skal behage og gøre nytte. Komedien bruges til at latterliggøre det ikke klassicistiske og til at belære. Oplysende og belærende genrer hyppige.
Livssyn: Alle mennesker har i sig en sund fornuft, som gennem oplysning skal vækkes. Fornuften i højsædet. Stor energi satses på oplysning. Klar tro på Gud - men han dyrkes ud fra fornuftens principper. Det fornuftige og normalt menneskelige sættes meget højt. Naturidealet er det symmetriske franske haveanlæg - den vilde og uopdyrkede natur er grim og ubehagelig. Arkitekterne efterligner gammelt græsk og romersk byggeri.
Eksempel: Holberg: Niels Klims underjordiske rejse og Holbergs komedier.
1711 1/3 af Københavns befolkning dør af byldepest.
1721 Hans Egede sendes til Grønland for at missionere blandt de gamle nordboere. (De var alle døde).
1733 Stavnsbåndet indføres: Bonden er bundet til sin godsejer fra det 14. til det 36. år Herved sikres godsejeren arbejdskraft til hoveriet.
1736 Juridisk embedseksamen indføres på Københavns universitet. Staten kan hermed få en uddannet embedsstand.
1736 Konfirmationen indføres.
1730-1746 Pietismen officiel statsreligion.
Stil: Meget enkel og stærkt følelsesfuld. Ordstoffet tages i høj grad fra de inderlige dele af Det gamle og nye Testamente. (Højsangen i Det gamle Testamente spiller stor rolle). Digtning med religiøst opdragende indhold. Den enkelte sjæls frelse det centrale. Meget følelsesfuldt billedsprog. Digtningen ofte koncentreret om den enkeltes religiøse inderlighed.
Livssyn: Kunsten skal bruges til at fremme det religiøse. Sjælens frelse går forud for alt andet. Den religiøse omvendelse er den væsentligste begivenhed i menneskets liv. Stærk modstander af jordisk fornøjelse (fx dans).
Eksempel: Brorson: Op al den ting som Gud har gjort og Den yndigste rose er funden.
1750 Aviser og tidsskrifter begynder at udkomme. Der er censur.
1750-1800 Førromantik: Stærk følelsesfuld digtning. Den frie og impulsive komposition præger kunstværket. Kunstneren demonstrerer ofte, at han følelsesmæssigt rives med af det skrevne. Følelseslivet styrer fornuften. Det rørende og tåregivende træffes hyppigt. Digteren blotlægger sit følelsesliv for læseren. Følelsen styrer den kunstneriske proces. Voldsomme spring i ordvalg, tanker og indhold pga. digterens indre følelser. Den nordiske fortid benyttes ofte.
Livssyn: Kunstneren er et geni, som frit følger sine egne love. Kunstneren er "a second maker" (Gud var den første). Den vilde og uopdyrkede natur er smuk. Engelsk havestil med blandet og fri beplantning foretrækkes.
Eksempel: Johannes Ewald: Levned og Meninger.
1760ff. Der dannes en række borgerlige selskaber, hvor mænd diskuterer litteratur, kunst og politik. Disse selskaber har afgørende indflydelse på borgerskabets selvbevidsthed.
1788 Stavnsbåndet ophæves.
1788 Lægestudiet indføres på Københavns universitet.
1790ff. Udskiftningen gennemføres. Bønderne bliver efterhånden selvejere. Samtidig opstår en stor og delvis jordløs husmandsklasse (landarbejdere).
1800-1870 Romantikken (såkaldt "Biedermeier"): Kunsten skal søge at forene modsætninger. Kunsten skal finde den dybere virkelighed bag tingene. Kunstneren kan se det, som andre ikke kan fatte. Kant: Mennesket tænker i kategorierne tid, rum og årsag (das Ding für uns); kun kunstneren kan i inspirationens guddommelige øjeblikke sprænge denne tænkemåde og se det virkelige (das Ding an sich). Den kunstneriske fantasi sættes højt. Fortiden sættes normalt over nutiden, især middelalderen og oldtiden dyrkes. Det barnlige og umiddelbare sættes normalt højt. Natur og kultur skal opgå i en enhed. Kunstneren betragtes som et geni. Tydelig religiøsitet.
1800-1807 Universalromantik (Organismetanke): Modsætninger mødes og opgår i en højere enhed. Alt gennemstrømmes af en fælles ånd. Optimistisk. Det umiddelbare og det naive centralt. Digteren er geniet, der kan overskue og styre alt.
Eksempel: Oehlenschläger: Guldhornene.
1801 Slaget på Reden. Englænderne sejrer.
1807-1820 Nordisk romantik: Nordiske emner fra oldtid og middelalder dyrkes. Gamle nordiske ord karakteristiske.
1807 Englænderne tager den danske flåde. København bombarderes.
1807-1814 Danmark allieret med Frankrig under napoleonskrigene. Dansk økonomi udvikler sig katastrofalt.
1813 Statsbankerot.
1814 Fredsafslutningen efter napoleonskrigene medfører, at Danmark må afgive Norge til Sverige. (Danmark og Norge var i union siden 1380. - Norge fri nation 1905).
1813-1830 Der er alvorlig økonomisk krise for alle erhverv.
1814 Skoleloven. Der er undervisningspligt for alle børn mellem 7 og 14 år.
1820-1830 Poetisk realisme: Ret realistiske samtidsskildringer. Særlig interesse for farverige miljøer. Ret grundige miljøbeskrivelser.
Eksempel: Blicher: Præsten i Thornning.
1829 Polyteknisk Læreanstalt oprettes til uddannelse af ingeniører.
1830-1850 Romantisme: Sammensatte og komplicerede personer skildres. Personerne er splittede og bærer ofte på en hemmelig skyld. Man opsøger eksotiske og særprægede miljøer. Personernes følelsesliv svinger ofte voldsomt. Ofte meget dramatisk handling. Ret realistiske skildringer.
Eksempel: Årestrup: I en landsbykirke.
1844 Første folkehøjskole oprettes påvirket af Grundtvigs tanker. Siden følger oprettelsen af mange højskoler. Denne skoleform bliver af stor betydning for bondestandens dannelse. Undervisningen er kristen og national. År 1900 er der 77 højskoler.
1847 Første jernbanelinie oprettes - København -Roskilde.
1848 Karl Marx og Friedrich Engels udgiver "Det kommunistiske Manifest".
1848-1850 Treårskrigen mellem Danmark og Tyskland.
1849 Grundloven underskrives af kongen. Der indføres demokratisk styreform. En ret stor del af den mandlige befolkning får stemmeret.
1850-1870 Efterromantik: En kunstnerisk svag periode. Tidligere romantiske fif bruges én gang til. Dog enkelte meget fine forfattere, fx Goldschmidt.
1857 En næringslov vedtages. Der er nu fri konkurrence i håndværk og handel.
1858 Landbohøjskolen oprettes.
1859 Charles Darwin udgiver "Arternes oprindelse".
1864 Krig mellem Danmark og Tyskland. Danmark taber, og grænsen lægges ved Kongeåen. (Grænsen ændres til den nuværende i 1920). Danmarks areal formindskes med ca. 1/3, befolkningstallet falder fra 2,5 mill. til 1,7 mill. indbyggere.
1866 Det danske Hedeselskab oprettes. (Dalgas).
1866 Andelsforetagendet Brugsforeningen dannes.
1866 Revideret grundlov vedtages. Den begrænser stemmeretten.
1868 Esbjerg havn og by bygges.
1870 Den industrielle revolution i Danmark.
1870ff. Partiet Venstre opretter en række provinsaviser. (De bergske blade).
1870-1890 Realismen.
1870-1890 Naturalisme: Udpræget realistisk kunst. Grundige miljøbeskrivelser. Darwinistisk livssyn. Personerne er et resultat af arv og miljø. Meget præcis sprogbrug. Problemdebatterende. Tydeligt præget af udenlandske litterære tanker (især franske). Mennesket er et naturvæsen med et driftsliv. Normalt ateistisk. Samtidsskildringer. Grundige psykologiske analyser. Georg Brandes er igangsætter.
Eksempel: J. P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe. H. Drachmann: Engelske socialister.
1871 Dansk Kvindesamfund oprettes.
1872-1901 Forfatningskamp. Partiet Venstre har flertal i Folketinget, men kongen beder alligevel partiet Højre om at danne regering. (Parlamentarismebegrebet findes ikke i Grundloven).
1880-1890 Impressionisme: Intet livssyn, men en litterær metode. Kun det umiddelbare indtryk videregives. Miljøer og personer beskrives med så få ord som muligt. Psykologisk analyse søges undgået. Personer beskrives gennem handlinger og replikker. Den sceniske roman eller novelle foretrækkes: Mange replikker og ganske få regibemærkninger som i et skuespil. Stilen er springende, flimrende og nervøs som personerne.
Eksempel: Herman Bang: Ved vejen.
1882ff. Andelsmejerier dannes. I 1885 er der 84, i 1914 1.168.
1884 De første socialdemokratiske folketingsmænd bliver valgt.
1885-1894 Provisorietiden. Højres statsminister, Estrup, regerer landet med provisoriske finanslove. Han har et folketingsflertal imod sig. Regeringen opretter et gendarmerikorps for at kunne slå ned på protesterende borgere.
1887ff. Andelsslagterier dannes.
1890-1900 Symbolisme: Klar reaktion mod realismen 1870-1890. Udpræget pessimistisk. Man vender sig bort fra virkeligheden for i stedet at dyrke en sjælelig virkelighed. Naturen og naturbeskrivelser er centrale, da man gennem dem kan sige noget om menneskets sjælelige tilstand. Man er udpræget indadvendt. Bag tingene findes en højere, sjælelig virkelighed. Meget stemningsfyldte digte typiske. Der er udpræget ensomhedsfølelse og ofte livslede. Man søger efter noget at tro på: Fx religion, kunst eller skønhed. En nyromantisk bevægelse.
Eksempel:
Johs. Jørgensen: Symbolisme. Viggo
Stuckenberg: Ingeborg.
1898 De samvirkende Fagforbund dannes (i dag LO).
1898 Arbejdsgiverforeningen dannes (i dag DA).
1899 Septemberforliget mellem arbejdsgivere og arbejdstagere efter en lang arbejdskamp med strejker og lockouter: Man aftaler fælles spilleregler, og man anerkender hinanden som ligeværdige grupperinger.
1900 Sigmund Freud udgiver "Drømmetydning".
1900-1914 Nyrealisme: På mange punkter en reaktion mod symbolismen. Det sunde og stærke dyrkes. Man viderefører mange af naturalismens træk - dog er man særdeles tilbageholdende mht. beskrivelser af seksuallivet. Beskriver livet på landet og i de små byer, koncentration om det daglige arbejde. Vil være med til at forbedre forholdene for de små i samfundet. Livssynet er ret materialistisk. Skrivemåden er meget enkel, handlingen ofte dramatisk. Forfatterne kommer fra landet og landsbyerne, og de er præget af højskolebevægelsen.
Eksempel: Jeppe Åkjær: Ved rugskjellet. Johannes V. Jensen: Cecil.
1901 Systemskiftet. Første venstreregering dannes. Folketingsparlamentarismen er anerkendt i praksis.
1908 Kvinder får stemmeret ved kommunevalg.
1910ff. Der oprettes arbejderhøjskoler.
1914-1918 Første verdenskrig. Danmark neutralt. Erhvervslivet har store indtægter ved eksport til de krigsførende stater. (Gullaschbaroner)
1915 Ny grundlov. Kvinder får stemmeret. Generelt udvides stemmeretten til at gælde alle borgere. Der indføres forholdstalvalgmetode.
1917 Den kommunistiske revolution i Rusland.
1918-1930 Ekspressionisme: Krigen medfører tvivl og følelse af forladthed. Man ser kritisk på fortidens idealer. Ekspressionisten vil skildre ydre genstande og begivenheder, som de ser ud efter at have gået gennem hans bevidsthed. Tæt forbindelse mellem litteratur og malerkunst. Litteraturen maler ofte med kraftige farver, der står hårdt mod hinanden. Man opsøger oftest det farvestrålende og eksotiske. Man ser normalt positivt på moderne teknik. Freuds beskrivelse af driftslivet præger litteraturen.
Eksempel: Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmaal. Pär Lagerkvist: Ångest.
1920 Grænsen mellem Tyskland og Danmark flyttes efter en folkeafstemning fra Kongeåen til den nuværende grænse (Genforeningen).
1929ff. Økonomisk verdenskrise. (Starter i USA - børskrakket i Wall Street).
1929-1942 Socialdemokraten Thorvald Stauning statsminister.
1930-1940 Trediverne: Socialrealistisk kunst af venstreorienteret karakter. Enkel og meget konkret kunst. En del kunstnere kommer fra arbejdermiljøer. Kunsten skal bruges til at ændre samfundet. Man skriver især om de små i samfundet. Det kapitalistiske systems vold mod de små i samfundet skildres. Meget kritisk holdning til det bestående samfund. Opdragelse og seksualsyn diskuteres ihærdigt. Kraftig påvirkning fra Freud. Tydelig polarisering mellem højre- og venstrekræfter. Kollektiv roman populær.
Eksempel: Kjeld Abell: Melodien der blev væk. Harald Herdal: Træet i Istedgade.
1930-1931 Den økonomiske verdenskrise når Danmark og medfører meget stor arbejdsløshed. Landbruget rammes meget hårdt.
1932 Der er en arbejdsløshed på 32%.
1933 Socialreformen.
1933 Forbud mod brug af uniformer i politiske partier.
1931-1936 Stor arbejdsløshed.
1936-1939 Borgerkrig i Spanien. Fascisten general Franco vinder.
1939-1945 Anden verdenskrig - Hitlers nazistiske regime og udryddelseslejre
1940-1945 Danmark besat af Tyskland.
1946 De Forenede Nationer (FN) dannes. Danmark optages som medlem.
1948 Kommunisterne tager magten i Tjekkoslovakiet ved et kup.
1948-1949 Berlinblokaden. Sovjetunionen søger at trænge vestmagterne bort fra Berlin ved at blokere adgangsvejene.
1948-1953 Heretica (Tidsskrift): Kulturkrise. Alle gamle værdier analyseres og kasseres. Mod ideologier og psykologisk forklaring af mennesket. Mod forstandsdyrkelsen, som har ført til goldhed. Det konstateres, at mennesket er ensomt, og at sproget ikke kan bruges som meddelelsesmiddel. Det enkelte menneskes ansvar markeres tydeligt (eksistentialisme, inspireret af Jean-Paul Sartre). Som redningsmulighed sættes kunsten. Kunsten er en dybere og rigere erkendelsesform. Gennem kunsten skal man søge et nyt ståsted. Kunsten kan forbinde og skabe helhed og liv. En nyromantisk bevægelse.Lyrik.
Eksempel: Ole Sarvig: Husene. Paul la Cour: Fragmenter af en dagbog.
1949 NATO dannes. Danmark optages som medlem.
1950-1953 Koreakrigen. Danmark deltager med hospitalsskibet Jutlandia.
1953 Ny grundlov. Parlamentarismebegrebet fastsættes i grundloven. Landstinget afskaffes. Tronfølgeloven ændres, så kvinder kan arve tronen.
1955 Warzawapagten dannes. (Opløses i 1991)
1955 Vesttyskland anerkendes som en selvstændig nation. (Vesttyskland anerkendes dog ikke af de østeuropæiske stater og Sovjetunionen).
1955-1965 Sære fortællere. En række prosaforfattere giver i noveller (og romaner) en skildring af menneskets manglende identitet og usikkerhed. Novellerne er ofte eksperimenterende (fantastisk og abstrakt fortælling). Der kan dog også være tale om mindre eksperimenterende tekster (naturalistisk fortælling), hvor personerne er et produkt af arv og miljø. Mange af forfatterne er inspireret af Freuds psykoanalyse.
Eksempel: Villy Sørensen: Soldatens juleaften (fantastisk). Svend Åge Madsen: Dage med Diam (abstrakt). Cecil Bødker: Vædderen (naturalistisk).
1956 Sovjetiske tropper slår opstand i Ungarn ned.
1957-1973 Højkonjunktur i Danmark. Lønningerne stiger kraftigt. Det offentlige apparat styrkes stærkt (velfærdssamfundet).
1958 Socialistisk Folkeparti dannes (af den tidligere kommunist Aksel Larsen).
1960-1970 Konfrontationsforfattere (modernisme). En række forfattere kritiserer den negative konsekvens af velfærdssamfundet: Fremmedgørelsen og tingsliggørelsen. De kritiserer, at materiel vækst sættes over menneskelige udfoldelsesmuligheder. Forfatterne skriver fortrinsvis digte, der ofte er svært tilgængelige. Digtene er præget af splittet og usammenhængende syntaks og et mættet billedsprog; ordstoffet hentes ofte fra dagligdagen.
Eksempel: Jørgen Sonne: Denk Mal. Klaus Rifbjerg: Portræt 31.
1961 Berlinmuren bygges af Østtyskland (DDR). (Muren åbnes i 1989).
1963
USA's præsident John F. Kennedy myrdes i Dallas.
1964-1973 Vietnamkrigen. Voldsomme demonstrationer i mange vesteuropæiske lande. USA trækker sig ud som taber. Lidt over 55.000 amerikanske soldater falder. I alt 2½ million amerikanske soldater sendes til Vietnam.
1965-1975 Moderne nyrealisme. Prosaforfattere. En lettilgængelig litteratur, som sigter mod det brede borgerskab. Handlingen foregår normalt i borgerskabets miljø. Man skildrer almene problemer i en let genkendelig verden. Der er grundig psykologisk analyse.
Eksempel: Anders Bodelsen: Artisterne. Leif Panduro: Bella (tv-spil).
1965-1975 Dokumentarisme. Prosaforfattere. Disse forfattere bruger virkelige begivenheder som udgangspunkt. Oftest skrives romaner. Forfatterne foretager grundige kildestudier og studier af egnene for begivenhederne. Herefter skriver de deres beretning, hvor de omhyggeligt sørger for at være tro mod kilderne. Meget grundige beskrivelser og psykologiske analyser.
Eksempel: Thorkild Hansen: Jens Munk.
1965-1975 Systemmodernisme. For disse forfattere findes ingen endegyldig sandhed om mennesket. Litteraturen skal derfor vise nogle mulige eksempler på en tilværelsesbeskrivelse. Det enkelte jeg kan ikke beskrives fuldstændigt; i stedet kan beskrives en række mulige jeg'er hos den enkelte person.
Eksempel: Svend Åge Madsen: Jakkels vandring.
1965 Industrien eksporterer for flere penge end landbruget.
1965 Rindalisme. En række almindelige mennesker protesterer åbenlyst over den uforståelige og provokerende moderne kunst og over, at staten støtter den økonomisk. Der kræves en kunst, som er enkel og forståelig for almindelige mennesker. Retningen er opkaldt efter lagerforvalter Rindal fra Kolding, som var en af de førende i debatten.
1966 P-pillen til kvinder frigives som præventionsmiddel.
1966-1968 "Det røde kabinet". Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har absolut flertal i Folketinget.
1967 Loven mod pornografi ophæves.
1968 Ungdomsoprøret. Unge (især studerende fra mellemklassen) gør oprør mod alle traditionelle værdier (fx kernefamilien, kønsrollerne, autoriteterne, materialismen).
1970 Kristeligt Folkeparti stiftes, bl.a. i protest mod ophævelsen af pornografiloven og tidens holdninger til fri abort og seksualundervisning.
1970 Kommunalreformen. Antallet af kommuner ændres fra ca. 1.000 til 278. Samtidig ændres antallet af amter fra 22 til 14 (plus Københavns og Frederiksberg kommuner).
1970-1980 Arbejderforfattere. Der skrives fortrinsvis prosa. Forfatterne giver realistiske skildringer af arbejdspladsens liv og arbejdernes liv i almindelighed. Forfatterne har et klart arbejderpolitisk formål med teksterne. Mange af forfatterne kommer fra arbejdermiljøet. Stilen er let tilgængelig.
Eksempel: Grete Stenbæk Jensen: Konen og æggene.
1971 Fristaden Christiania oprettes. Unge besætter den nedlagte kaserne.
1972 Margrethe indsættes som dronning.
1972 Danmark indtræder i EU efter en folkeafstemning.
1972 Fremskridtspartiet dannes af Mogens Glistrup.
1973 Fri abort indtil udløbet af den 12. svangerskabsuge indføres.
1973 Centrumdemokraterne dannes af Erhard Jacobsen, tidligere socialdemokratisk folketingsmedlem.
1973 Oliekrisen viser, hvor skrøbeligt velfærdssamfundet er.
1974ff. Arbejdsløshed i mange fag. (Den internationale lavkonjunktur rammer Danmark).
1975-1980 Hverdagsrealisme. I en meget enkel og direkte stil skildres hverdagens problemer. Skildringer af parforholdets problemer spiller stor rolle sammen med en skildring af personlig usikkerhed.
Eksempel: Vita Andersen: Hun ser godt ud.
1975-1985 Kvindepolitisk litteratur. Mange forskellige genrer og sværhedsgrader er repræsenteret. Teksterne beskriver virkeligheden ud fra et kvindebevidst synspunkt. Teksterne arbejder for en ændring af forholdet mellem de to køn og oftest også på en ændring af hele måden at leve og tænke på.
Eksempel: Dorrit Willumsen: Programmeret til kærlighed.
1975-1980 Bekendelseslitteratur. En række kvindelige og mandlige forfattere skildrer ret utilsløret deres eget privatliv, ofte meget detaljeret. Der benyttes ofte et meget enkelt sprog. Både fiktion og non-fiktion benyttes.
Eksempel: Suzanne Brøgger: Fri os fra kærligheden.
1980ff. Postmodernisme. Forudsætningen er en erkendelse af, at mennesket har mistet sin identitet og sit mål. Dette betyder, at tilværelsen opleves som en række usammenhængende øjebliksbilleder, hvor der kan opleves høj intensitet. Moral og ideologi ses der bort fra. Kropsfølelsen spiller ofte stor rolle.
Eksempel: Michael Strunge: Drømmens faner.
1985ff. Fantastisk realisme. Retningen vil fortælle en god eller spændende historie, som ofte foregår i forunderlige eller fascinerende miljøer.
Eksempel: Ib Michael: Kilroy, Kilroy. Peter Høeg: Frøken Smillas fornemmelse for sne.
1986 En reaktor på Tjernobyl atomkraftværket i Ukraine i Rusland eksploderer. Der laves en sikkerhedsradius på 30 km omkring værket (mindst 100.000 russere tvangsforflyttes). Mindst 150.000 russere bliver invalide pga. radioaktiv stråling, og 55.000 russere er døde (alt talmateriale er usikkert). – Den radioaktive sky fra uheldet rammer dele af Rusland, Skandinavien og det nordlige Europa.
1987 Forfatterskolen oprettes af forfatteren Poul Borum. Mange nyere forfattere har gået på skolen.
1989 Berlinmuren åbnes. Muren blev rejst af østtyskerne i 1961. 239 flygtende østtyskere blev skudt ved muren, mens over 5.000 forcerede den. (I 1990 nedrives muren).
1990 Vest- og Østtyskland genforenes.
1990ff Minimalisme.En række forfattere udgiver romaner og noveller, som er særdeles korte. Kun det absolut nødvendige meddeles, og det kan være svært at se sammenhænge.
Eksempel: Peter Adolphsen: Små historier.
1991 Golfkrigen. FN tvinger med militær magt Irak ud af Kuwait.
1991 Warzawapagten opløses.
1991 Sovjetunionen opsplittes i selvstændige stater.
1992 Danmark sender fredsbevarende militærenheder til det tidligere Jugoslavien.
1993 18. maj. Voldsom uro på Nørrebro i København efter EU afstemning (Maastricht traktaten). Politiet affyrer 113 skud, og 11 demonstranter rammes.
1998 Dansk Folkeparti (Pia Kjærsgård) kommer i Folketinget.
1998 Storebæltsbroen indvies.
1999 NATO optager Tjekkiet, Ungarn og Polen som medlemmer.
2000 Øresundsbroen indvies.
2001 52% af alle danske familier har internetadgang.
2001 Unge demonstrerer voldsomt ved EU topmøde i Göteborg, hvori den amerikanske præsident George W. Bush deltager. Svensk politi skyder med skarpt og sårer 3 demonstranter; 600 demonstranter anholdes. 2.000 svenske betjente er indsat.
2001 September. World Trade Center i New York rammes af to kaprede rutefly; ca. 3.000 mennesker dør. Samtidig rammer et kapret rutefly Pentagon i Washington; over 200 mennesker dør.
2002 Euroen indføres som valuta i flere EU lande (ikke Danmark, Sverige og Storbritannien)
2002 NATO optager Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Bulgarien som medlemmer.
2002 EU optager 10 nye medlemslande (Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Cypern og Malta).
JL januar 03
Endnu grovere litterær inddeling:
Sagatid (800 - 1000)
Højmiddelalder (1050 - 1300)
Senmiddelalder (1300 - 1500)
Renæssance:
Den italienske (1300 -1500)
Den europæiske (1500 - 1650)
Barok i DK (1650 - 1720)
Oplysningstid og Klassicisme (1700 - 1800)
Pietisme (1680 - 1720)
Rokoko (1720 - 1780)
Romantik (1800 - 1830)
Romantisme/Biedermeier (1820 - 1840)
Poetisk realisme (1830 - 1870)
Det moderne gennembrud (1870 - 1890)
Symbolismen (1890 -1900)
Sammenbruddet (1900 - 1920)
Det folkelige gennembrud (1900 - 1910)
Mellemkrigstiden (1920 -1940)
Krig og efterkrigstid (1940 - 1960)
Modernisme (1960 - 1970)
Ungdomsoprør og Vietnamkrig (1970- 1980)
Storby og modernitet (1980 -1990)
Krop og individualitet (1990 -2000)
Startsid