La langue française Fransk
sprog 
La langue française Fransk
sprog
La brèche de Roland (ca.2300 m.o.havet)
Oppe midt i Pyrenæerne ligger dette sted, hvor der er hul igennem den bratte klippevæg ind til Spanien. Her siger legenden fandt Karl d. Stores (742-814) togt mod sarascenerne sted. Der stod et stort slag i 778 i nærheden af Roncevaux. Hans tro kampfælle grev Roland, der besad det legendarisk sværd Durendal, hjalp Karl, da denne faldt i baghold. Roland forsvarede bagtroppen sammen med den tapre Ogier (legenden vil at denne Ogier skulle være den samme som Holger Danske(?)), og lige inden han faldt, blæste Roland i sit berømte horn, Olifant, så Karl kunne vide hvad der var sket. Roland og Ogier led heltedøden sammen med deres mænd, men Karl hævnede kort efter deres forsmædelige nederlag ved at lade forræderen sønderlemme af heste. Begivenhederne er senere - i 1100-tallet - nedskrevet på oldfransk i digtform:"La chanson de Roland", som hører til Europas ældste bevarede litteratur.
Det ældste skrevne fransk stammer fra 842 og i 600 år taltes fransk kun i Europa. I dag tales fransk i Frankrig og i fyrstedømmet Monaco og delvis i Belgien, Luxemborg og Schweiz, samt i en lille bid af det nordvestlige Italien.
Sproget er et romansk sprog, idet det primært har udviklet sig fra latin, ligesom spansk, italiensk og portugisisk.
Indtil det 19. århundrede var fransk en slags fælles europæisk sprog for fyrsterne, aristokratiet og den uddannede elite. Videnskabsmænd, filosoffer og forfattere kommunikerede på fransk på tværs af nationaliteter, og mange af det 17. og det 18. århundredes epokegørende videnskabelige værker blev forfattet på fransk, som dengang havde den rolle, som engelsk har i dag. Det var især det luksuøse franske hof under Ludvig d. 14. som blev et forbillede for andre europæiske landes overklasse, så det franske sprog blev toneangivende.
I 1536 rejste franskmanden Jacques Cartier op ad Saint Laurentfloden i Nordamerika og satte sig i den franske konges navn på det område der senere får navnet Canada. I dag taler ca. 1/3 af canadierne stadgivæk fransk. De fleste bor i provinsen Quebec. Det canadiske fransk har udviklet sin egen stil og er også påvirket af amerikansk. Også i de nordamerikanske sydstater fik franskmændene fodfæste og det franske sprog blev i en periode dominerende. Senere overtog englænderne området, men endnu idag kan man især i staten Louisiana møde mange rester af fransk sprog og kultur. Byen New Orleans er direkte opkaldt efter den franske by Orleans syd for Paris, og den er hovedsædet for den blandingskultur med mange franske islæt, som er blevet resultatet af at både franskmænd, englændere, spaniere og afrikanere kom til dette område.
Også i Vestindien tog franskmændene flere af øerne i besiddelse, og den dag i dag er de en del af det franske statssamfund og anvender fransk som hovedsprog.
I Afrika erobrede franskmændene i løbet af det 19. århundrede store dele af nord-og vestafrika, Marokko, Algier, Tunesien og flere mindre stater syd for Sahara. En del af de stater, der senere løsrev sig, har stadig fransk som administrations- og uddannelsessprog.
Også i Østasien havde Frankrig kolonier. Cambodia, Laos og Vietnam var franske kolonier inden amerikanerne overtog franskmændenes plads og videreførte den forgæves kamp for at bevare kolonimagten. Så en stor del af befolkningen havde modtaget undervisning på fransk og administrations- og uddannelsessproget var fransk indtil amerikanerne i slutningen af 1950'erne helt havde overtaget Frankrigs rolle.
Alt i alt taler i dag omkring 80 millioner mennesker fransk, og det gør de i:
Frankrig, Belgien, Luxemborg, Schweiz, Monaco, Italien, Canada, Algeriet, Tunesien, Marokko, Senegal, Guinea, Elfebenskysten, Mali, Øvre Volta, Niger, Tchad Gabon, Congo,Zaïre, Togo, Dahomey, Cameroun, Madagascar, Ny Caledonien, Haiti, Martinique og Guadeloupe.
De lande uden for Frankrig, som anvender fransk som kommunikationssprog kalder man frankofone lande.
Startside