Rapport fra Firenzeturen Marts 2002 med 2.a og 2.b og BN, JD,JB og SL
Firenze
i forårssol 2002.
Skulptur i Boboliparken i Firenze - polsk kunstner.
Vue over Firenze - set oppe fra kuplen på Duomo - Santa Maria del Fiore
Italien – nærmere bestemt Firenze – var målet for studieturen i marts 2002 med 2.a og 2.b. Med sin smukke beliggenhed i det pragtfulde, frodige toscanske landskab er det ”gefundenes fressen” for os forfrosne nordboere og især for dem, der vil studere renæssancen på nærmere hold.
Klasserne havde da også forud for turen arbejdet grundigt med den italienske renæssances litteratur, kunst, arkitektur og historie. Begge klasser havde haft en blokdag til at forberede sig på turen. Den blev bl.a. brugt til gruppearbejde om forskellige aspekter af renæssancen og bystaten Firenzes særlige historie. Det betød at man blev fortrolig med de berømte kunstnere, litterater og videnskabsmænd inden turen, så navne som Dante, Michelangelo, Botticelli, Fra Angelo, Giotto, Gallilei, Giordano Bruno og Medici’erne– for blot at nævne nogle af dem – fløj rundt i luften i tiden op til afrejsen.
Alle elever havde forberedt små individuelle oplæg om enten historiske, arkitektoniske og andre kulturelle, kunstneriske eller politiske aspekter, som dels blev serveret undervejs i bussen, hvor det var en kærkommen afveksling på den l-a-n-g-e rejse, dels afleveret i Firenze foran eller i den seværdighed, som oplægget drejede sig om. Det fungerede rigtig godt, fordi alle elever følte sig ansvarlige for deres opgave.” Det var godt vi også var på tur med a-klassen, og det var godt vi selv skulle komme med oplæg, og at det ikke var alt for lærerstyret.” (elev)
Vores transportmiddel var en lækker og komfortabel splinterny sovebus, som vi også kunne disponere over dernede. Desværre fremgik det undervejs gennem Tyskland, at Østrig havde lukket sine grænser for busser der var over 12 m lange – vores var 13,70m. Derfor kørte vi til Basel, hvor schweizerne dog var lige så afvisende som østrigerne. Konklusionen – klokken 2 om natten - var, at vi måtte begive os ud på en længere og dyr omvej gennem Frankrig. Her havde personalet i Mont Blanc-tunnelen fundet det tjenligt at strejke – en uge efter tunnellens genåbning – så vi måtte yderligere sydover til Frejus-tunnellen, hvor belastningen betød en ventetid på 1 time. Vi besluttede så at nyde de flotte alpelandskaber vi kom igennem, og bad desuden chaufføren om at køre ned langs Middelhavskysten, så vi kom igennem det allersmukkeste og mest betagende bjerglandskab langs det blå Middelhav.
Det forhindrede os dog ikke i at finde opholdet i bussen lige lovlig langstrakt – det tog os 6-7 timer mere end beregnet at nå frem til Firenze, så den halve søndag, vi havde kalkuleret med til at snuse rundt i centrum og blive fortrolig med byen, blev ikke til noget.
”Den lange og ikke helt problemfrie tur derned var hurtigt glemt, da vi alle blev ramt af Firenzes og Toscanas kulturelle og livsfyldte åndedrag.” (elev)
Vi ankom ca. kl. 20.30 til vores hotel, efter at have kapret en yngre italiener på åben gade, som velvilligt ledte vores kortløse!!! chauffører gennem den ensrettede, smalgadede by – oven i købet med parkeringer i 2.position – hvor en bus på 13,70m ikke sådan lige kan dreje 90 grader. Det gjorde han i 1 times tid ganske uden beregning, fordi vi var ”gæster”. Sådan!
Hotellet var til gengæld en behagelig overraskelse. Vores værtinde var yderst imødekommende og fuld af forståelse for unge menneskers udfoldelsesbehov, og eleverne var begejstrede for både service-niveau og værelsesstandarden.
Vejret var lunt og foråret godt i gang. Træer og buske var ved at grønnes og solen skinnede næsten hele tiden.
De to klasser bevægede sig rundt i Firenze efter hver deres program, men alle blev fascinerede af Duomo’en – den overdådige domkirke – og især udsigten oppe fra kuplen over den charmerende røde by, ”I Domkirken gik vi op ad 463 trappetrin for at se udsigten over Firenze – og det var bestemt alle strabadserne værd.” (elev) og man nød den stemningsfulde Ponte Vecchio, eneste tilbageværende bebyggede middelalderbro, som mirakuløst overlevede 2. verdenskrigs bombar-dement. Men også åndehullet, den imponerende Bobolipark bag ved Medicifamiliens gigantiske palæ, ” Især fordi man gik fra midtbyen igennem en port og ud på landet nærmest.” (elev)
Vejret var med os fra starten og det blev varmere og varmere, så de nordiske soldyrkere fornægtede sig ikke. Shorts og ærmeløse bluser kom frem af kufferterne, og man udnyttede hvert minut til at slikke sol – på en kirketrappe, en café eller fundamentet til en af de mange statuer, der smykker Firenze.
Der var flere andre middelalderkirker og klostre, med masser af kunst og med berømte mænds grave – også den danske videnskabsmand og læge, Niels Steensens. Så enkelte elever fik vist deres appetit på kirker grundigt stillet. Begge klasser havde et stramt og godt fyldt program, men der var udbredt tilfredshed med vægten mellem arbejde og fritid.
Eleverne blev udstyret med en 7-dages busbillet, så alle frit kunne bevæge sig rundt i byen, og det gik hurtigt med at orientere sig og finde ”stamcafeer”, restauranter og tøjbutikker. Sproget voldte visse kvaler, så det var ikke altid eleverne fik, hvad de troede de havde bestilt. Så er det jo trygt og velkendt at opsøge fastfoodkæderne, selvom det toscanske køkken regnes for Italiens ypperste.
Heldagsturen gennem det bølgende smukke toscanske landskab – ad den berømte vinvej ”Chiantigiani” – var en særlig fornøjelse. Vi gjorde holdt i San Giminiano en torneroseagtig middelalderby, som heldigt nok blev ”glemt”, da middelalderens pilgrimsvej til Rom blev omlagt. I dag er det en delvis uspoleret speciel turistseværdighed, fordi den har bevaret 13 af de middelalderlige tilflugtstårne, som datidens familier konkurrerede om at bygge højest, og fordi byen står aldeles uændret, om end man kan se at indbyggerne nu har råd til at restaurere de gamle middelalderhuse. Det er her man finder den liflige Vernacciavin – en frisk frugtagtig hvidvin, som
især gør sig på lune sommeraftener, så en gammel morlil, der solgte egen avl fik en uventet forøget omsætning den dag.
Derfra kørte vi til Siena – og vi fire lærere er enige om, at vil man opleve den særlige italienske stemning og nogle helt charmerende originale midelalderkulisser, så er det den by, man skal besøge. Alle faldt totalt for dens charme, de snævre, bakkede og snoede middelaldergyder og den aldeles betagende smukke Piazza del Campo med Palazzo Pubblico– forlægget for Københavns rådhus og Rådhuspladsen. Også den smukke Duomo i sortgrøn og hvidstribet marmor, med det helt overdådigt udsmykkede indre betog os. Vi nåede kun en brøkdel af hvad der er at se i Siena. Men vi var flere, der sikrede os et pænt stykke af den lokale specialitet: ”Pan Forte” – sienensernes lækre tunge, frugtfyldte mandelkage.
På tilbagevejen oplevede vi turens flop. Hjemmefra havde vi planlagt at bade i Termerne ved Firenze, som ligger lige ud til hovedvejen; det viste sig at de var lukkede og lavet om til en slags sanatorium. Alle elever blev fuldt forståeligt dybt skuffede, men researchen hjemmefra havde ikke antydet noget i den retning. Ærgerligt.
Landskabet var henrivende – vingård ved vingård i det blødt kuperede terræn, som geografilæreren kyndigt forklarede oprindelsen til, gled forbi os, og rundt om blomstrede forsythiabuske, kirsebær- og ferskentræer, mens det saftige grønne græs fik os til at glæde os til det hjemlige forår.
Rent socialt har studieturen også styrket sammenholdet i klasserne, påpeger flere elever, og kontakten på tværs af klasserne blev udbygget. ”De sociale aktiviteter var ”spitze” , og ”Det var et godt ”kick” inden eksamen.” ”Jeg fik utrolig meget social ballast med hjem… og vi snakker meget bedre med hinanden end før” ”Der var ingen negative oplevelser.” ”Vi kunne godt have brugt mindst en dag mere dernede.”(elever).
Vi kom aldrig ind på Ufizzierne – Medicifamiliens store kunstmuseum – selvom vi havde både skrevet og ringet i forvejen.Vores brev blev ikke besvaret og de virkede ikke spor hjælpsomme i telefonen. Der er en ventetid på forudbestilling på rundvisninger på ca. 3-4 måneder, og der var strejke blandt personalet mens vi var der, så også enkeltbesøg blev umuliggjort.
Samstemmende må lærerteamet bag turen – BN, JD, JB og SL – konkludere:
Det var en pragtfuld tur med nogle søde og seriøse elever i nogle herlige omgivelser.
”Era un
viaggio formidabile – Toscana è bellissima »
BN og SL
Startside