SAGN:

Sagn, eventyr og andre fortællinger

Folkedigtningen rummer nogle forskellige genrer, hvoraf eventyr og sagn er de mest almindelige. De henved 5.000 eventyr og 40.000 sagn, som findes i Folkemindesamlingens arkiv, er for de flestes vedkommende nedskrevet i 1800-tallet.
  Eventyr er i almindeligt sprogbrug fortællinger, der har et fantastisk eller overnaturligt præg. I forhold til folkeeventyr er det dog hensigtsmæssig at bruge ordet eventyr i en bredere betydning, nemlig som mundtligt overleverede beretninger, der ofte blev fremført for både morskabens og eftertankens skyld, og hvis handlingsforløb umiddelbart bevægede sig på det usandsynlige plan, men som også indeholdt elementer fra fortællerens egen verden.
  Indenfor den klassiske folkemindeforskningen skelnes der yderligere imellem kategorierne trylleeventyr, novelleeventyr, legendeeventyr, historier om dumme trolde, dyreeventyr, skæmteeventyr, skrøner og formeleventyr.
  Selvom trylleeventyr kun udgør en meget lille del af fortælletraditionen, er det dem, der er bedst kendt. Det er de fortællinger, hvori der indgår overnaturlige væsener samt magiske egenskaber og genstande. Som regel fortæller de om, hvordan en ung, fattig helt eller heltinde gennemgår en række prøvelser, for til sidst at vinde over de onde kræfter og blive gift med prinsen eller prinsessen.
  Skæmteeventyrene udgør en langt større gruppe. Her gøres der ofte grin med dem, der sidder på magten, eller med de vedtagne normer. Nogle af historierne kan være knyttet til en bestemt person eller til en bestemt egns befolkning, sådan som vi kender det i molbohistorier og de såkaldte Århushistorier.
  Mens eventyrene er opdigtet, giver sagnene sig tilsyneladende ud for at beskrive virkelige begivenheder, der som regel er knyttet til et bestemt sted og en bestemt person, men som det tit kan være vanskeligt at få bekræftet ad anden vej.
  Ser man bort fra de historiske sagn, findes der i sagnene ingen helte eller heltinder. Der findes "kun" ganske almindelige mennesker, og de, der kommer ud for ulykkelige situationer i sagnene, har oftest - i modsætning til i eventyrene - ingen mulighed for at påvirke deres skæbne. Sagnet er i disse tilfælde udtryk for en erkendelse af, at der findes nogle ikke-menneskelige kræfter, som kan gribe ødelæggende ind i vores tilværelse, og som vi ikke kan stille noget op overfor.
  I sagnene kan man spore tilværelsens sociale og personlige konflikter, og man kan iagttage de konfliktsituationer, der opstår, når ens tilværelse eller hele ens sæt af leveregler trues, forstyrres eller ligefrem brydes.
  I dag fortæller vi ikke længere sagn om fx overnaturlige væsener som ellefolk, varulve, hekse, trolde og nisser, for så ville historien ikke være sandsynlig. Sagnene er blevet tilpasset den tid, de lever i i dag, og kaldes derfor ofte moderne sagn eller vandrehistorier. Den person, man lader opleve historien, er lige akkurat uden for ens nærmeste familie- eller vennekreds - fx "en bekendt til én af mine venner", så historierne kan på stående fod ikke modbevises eller afvises som usandsynlige.
  Af andre fortællinger kunne man nævne fabler og anekdoter, som også findes i arkivet.

(Fra Dansk Folkemindesamling)

Sagn  (fra Fortidens Jelleing)

No/litteratur/sagn.htm

(Norsk side om sagn)

http://www.dafos.dk/sagn.cfm?lNr=e

Dansk Folkemindesamlings websted)

http://www.loevelok.dk/sagn/page6.html

(Sagn fra Høng kommune)

http://www.bornholminfo.dk/Historie/413we.aspx?langId=1

(Sagn fra Bornholm)

http://www.ellingelyng.dk/

(Sagn fra Odsherred)

http://www.netspirit.dk/new/?page=586

(Myter og Sagn fra den græske mytologi)

Startside