Kort
model til billedanalyse.
Komposition
Midten
er ofte et kompositorisk samlingspunkt. De figurer, der er
placeret i billedets lodrette midterakse har særlig indholdsmæssig
betydning.
Symmetri omkring midteraksen giver billedet et statisk præg.
Venstre side kan normalt bære de tungeste og største flader,
uden at billedet vælter.
Læseretningen er i vores kultur fra venstre mod højre.
Diagonalkomposition giver et billede dynamik.
Det gyldne snit. I stedet for at placere de vigtigste
billedelementer direkte i midten kan man forskubbe dem lidt.
fra antikken har man kendt formlen for det gyldne snit, der
siges at dele en linie eller flade på det smukkeste sted. I
en billedflade bliver der fire gyldne snit, og i deres skæringspunkter
kan vigtige indholdsmæssige elementer være anbragt.
Rum
Rum skabes i et billede ved at gøre nære ting store og
fjerne ting små, samt ved at gøre farverne koldere og mere
slørede i baggrunden.
Overlapning og repoussoir er betegnelser for rumskabende
virkemidler.
Repoussoir er betegnelsen for en stor forgrundsfigur, der
ligefrem skubber resten af billedet bagud.
Forgrund, mellemgrund, baggrund er en inddeling af billedet i
dybden.
Centralperspektivet har været vigtig for organiseringen af
billedrummet lige fra renæssancen. Alle billedets indadgående
linier(= ortogonaler) mødes i ét punkt: forsvindingspunktet.
Det er væsentligt for billedets tolkning at finde dets
forsvindingspunkt.
Opløsning af rumvirkningen sker i modernismen. man kan lave
"flade" billeder som i middelalderen eller lade hver
ting i billedet have sit eget perspektiv.
Billedafskæring
En
kraftig beskæring af motivet kan være med til at understrege
billedets karakter af et virkelighedsudsnit: Virkeligheden
fortsætter der, hvor billedet holder op. Når man derimod
gengiver motivet ubeskåret, er dette med til at underbygge en
opfattelse af billedet som et afsluttet hele, der er noget
andet og mere end en afspejling af virkeligheden.
Synsvinkel
Synsvinkel
er betegnelsen for betragterens stilling i forhold til
billedets motiv.
Normalperspektiv er den neutrale synsvinkel, hvor betragteren
er på højde med motivet. (Anvendelsen af normalperspektiv
markerer en holdning til motivet?)
Frøperspektiv er en synsvinkel, hvor motivet iagttages
nedefra. Anvendelsen af frøperspektiv markerer en holdning
til motivet.
Fugleperspektiv er en synsvinkel, hvor motivet iagttages
ovenfra.
Anvendelsen af fugleperspektiv markerer en holdning til
motivet.
Bevægelse
Når man taler om begrebet om bevægelse i et billedet, har
det ikke umiddelbart noget at gøre med om billedet viser et
motiv i bevægelse.
Statisk. Et statisk billede hviler kompositorisk i sig
selv. Symmetri, regelmæssige former som cirkel og kvadrat
giver ro.
Dynamisk. Uregelmæssige former og diagonallinjer
skaber spænding og uro.
Rytmisk. Når bestemte former i et billede gentages med
variationer, taler man om rytmisk bevægelse.
Lys
Naturligt lys fra himlen giver normale slagskygger og
egen-skygger. Slagskygge er den skygge, ting kaster på
jorden, og egen-skygge er de skyggevirkninger, lyset skaber på
tingene, som er med til at tydeliggøre tingenes form i
billeder.
Begge former for skygge markerer tydeligt, hvorfra lyset
kommer.
Belysningslys kommer fra en angivet lyskilde, f.eks. en lampe
eller et vindue.
Symbolsk lys er lys, som ikke har en naturlig lyskilde.
traditionelt kommer det fra Gud og det rammer "de
gode". "De onde" derimod står i skygge. At lys
symboliserer noget godt og mørkt noget ondt bruges i mange
sammenhænge. Ophævelse af en samlet belysning findes i
modernismen, hvor montageformen og collageformen betyder, at
hver ting er forskelligt belyst.
Farver
Grundfarverne gul, blå, rød er de farver alle andre farver
er dannet af.
Blandes grundfarverne indbyrdes. får man de sekundære farver
orange grøn og violet. Ved at blande disse seks farver
indbyrdes opnås de øvrige nuancer. Vær også opmærksom på
sort/hvide billeder. Komplementærkontrasten er den størst
mulige farvekontrast.
Billeder, hvori der arbejdes med de farver, der ligger længst
fra hinanden i en farvecirkel: Blå/orange - gul/violet - rød/grøn
- virker stærke og ofte glade.
Varm farveharmoni dannes af gul-rødlige farver. De varme
farver kan bruges til at udtrykke varme følelser, erotik
eller glæde. Kold farveharmoni dannes af blå-grønne farver.
De kolde farver kan bruges til at udtrykke kolde følelser
eller noget sagligt, nøgternt. Farvesymbolik forekommer i
bestemte billedgenrer og en farve kan have mange betydninger,
så man må se nøje på sammenhængen. Farvesymbolikken i
moderne reklamer er som regel let at afkode, for den er
beregnet for moderne betragtere. I et gammelt billede kan det
være sværere at afgøre, om en farve fungerer symbolsk.
Kropssprog
Ved en formel billedanalyse er det også vigtigt at bemærke
evt. personers kropssprog. Læg især mærke til ansigtets (-ernes)
udtryk/"mimik". Lukket kropssprog betyder, at
personerne med arme, ben og ansigtsudtryk markerer, at de
lukker af for omverdenen.
Åbent kropssprog betyder, at personerne markerer åbenhed og
imødekommenhed over for verden og evt. andre personer i
billedet.
Personernes placering i forhold til hinanden.
Bestem evt. antal, alder køn, påklædning etc. Derefter kan
man undersøge personernes placering i forhold til hinanden og
i forhold til omgivelserne dvs i hvilket rum de udfolder sig
i. Er personerne placeret tæt ved hinanden betyder det også
nærhed i overført betydning. Er de placeret langt fra
hinanden, har de ikke meget med hinanden at gøre - eller er
de måske endda fjendtlige over for hinanden.
Blikretningen har stor betydning i denne sammenhæng.
Vær
opmærksom på eventuelle modsætningspar
såsom:
mand/kvinde - overklasse/underklasse - ung/gammel -
magt/afmagt (styrke/svaghed) etc.
Fortolkning / budskab -
Under og især efter en formel analyse af et billede er det en
fordel med en kunsthistorisk viden til periodens billedsprog,
dvs. hvordan man på det givne tidspunkt plejer/plejede at
give billedmæssigt udtryk for bestemte ting. Se på:
Hvad/hvem billedet forstiller
I nogle tilfælde vil det eventuelt ud fra billedteksten, være
indlysende hvad /hvem billedet forestiller. I andre tilfælde
kan der være behov for en nærmere undersøgelse.
Billedets
fortælling
Har
man identificeret ting og personer, bliver det næste skridt
at afgøre, hvad der egentlig foregår på billedet. mange
billeder kan opfattes som illustrationer af en hændelse eller
et hændelsesforløb. Man kan da spørge, hvad der er gået
forud for situationen på billedet, og hvad der evt. vil følge
efter.
Symboler
og
tegn
En præcis
beskrivelse af billedets motiv og fortælling vil ofte forudsætte
en fortolkning af billedets symboler og tegn. ikke kun de
egentlige symboler, men også den betydning, der ligger f.eks.
i ansigtsudtryk, bevægelser, gestik, attituder, placering, størrelsesforhold,
kontakt, særlig farveanvendelse og anvendelse af lys/skygge.
Billedets
budskab
Vi er nu ovre i det mere generelle spørgsmål om
billedmagerens hensigt med billedet, som det fremgår af det
samlede billedudtryk. I nogle billedtyper som f.eks. politiske
karikaturtegninger er budskabet ret entydigt. Andre billeder
er flertydige, enten fordi billedmageren har søgt
"objektivt" at registrere virkeligheden, eller fordi
Han/hun har gjort sit arbejde åbent for flere fortolkninger.
Afsender
/ modtager
Endelig kan man søge nærmere at bestemme billedets
funktion/hensigt. Hvem er afsender af billedet? Er det
kunstneren eller løser han/hun blot en bunden opgave? Hvem er
billedet beregnet for? har det været tiltænkt et snævert
publikum, privatlivet eller offentligheden? Hvad er billedet
beregnet til? Har det skullet pynte, præsentere, minde om,
meddele, overtale eller provokere.
Historisk
sammenhæng/ideologi
Bestemmelse
af de menneskelige- og samfundsopfattelser, der ligger bag det
billedmæssige udtryk, og placering af billedet i dets
samfundsmæssige sammenhæng/kontext.
Man kan se materialet i forhold til andre billeder og tekster.
Men kan udlede de oplysninger, der ligger ud over, hvad
billedmageren bevidst har villet fortælle, de værdiforestillinger
og holdninger, der sætter sig igennem bag om ryggen på
billedets afsender. Hvad siger billedet om billedmagerens ofte
ubevidste grundopfattelser og i hvilket omfang er disse
grundforestillinger udtryk for en bestemt tid og/eller
samfundsgruppe?
AVISER
– BLADE
KONKURRERENDE
SYNTAGMER (=læseveje) : skaber spænding
1)
NÆRHEDSPRINCIPPET
Alt hvad der står sammen forbindes.
2)
LIGHEDSPRINCIPPET
Mindst én fællesnævner i to eller flere objekter.
Analogier : symbolsk, associativ tankegang.
3)
LINIER FIGURER
a) harmoniske/uharmoniske
b) dynamiske/statiske
Opg
1: Find (de konkurrerende) syntagmer(ne) i følgende eks:
/:
/: /:
/:
/: /:
/:
/: /:
----------------------------------
Opg
2: Find de konkurrerende syntagmer på en avisforside.
A)
SIGNALFUNKTION
Opmærksomheden fanges af fremhævede farver, linier eller
figurer. eks: Supermarkedernes anvendelse af gul og orange i
forbindelse med lanceringen tilbud.
B)
SYMBOLFUNKTION
I forlængelse af pkt2, "lighedsprincippet" peger
farver, linier eller figurer en "dybere betydning"
et andet plan. (Billedplanet) eks: et hjerte en rose manden
med leen Thors hammer
Eks/opg. 3: et kors A eller B og hvorfor.
Eks/opg. 4: en blinkende reklame A eller B og hvorfor.
Opg. 5: Find signal og symbolfunktioner på en avisforside.